Information om Virksomheden

SENESTE NyHEDER

Pull & GO

2024

謝謝 Shanghai (Mange tak Shanghai)

Dato: 12-11-2024

Vidensdeling og konkurrence

I november 2024 drog vi på en fantastisk tur til Shanghai med Venture Cup Denmark! Vi deltog i CIIE - China International Import Expo, som tiltrækker over 1 million besøgende hvert år. En af højdepunkterne var University Startup World Cup, hvor innovative startups fra hele verden præsenterede deres løsninger på problemstillinger fra hele verdenen. Udover den spændende konkurrence har vi haft utallige oplevelser i Shanghai, fra at udforske den pulserende kultur til at netværke med inspirerende erhvervsfolk. Det har været en uforglemmelig rejse, der har åbnet døre til nye muligheder!



Pull & GO modtager 150.000 kr. fra Norlys Vækstpulje


Vi er glade for at kunne dele den spændende nyhed, at Pull & GO har modtaget en bevilling på 150.000 kr. fra Norlys Vækstpulje. Denne generøse støtte er et betydningsfuldt skridt fremad for vores projekt, som vil bidrage til innovation og vækst i vores virksomhed.

Vi ønsker at udtrykke vores dybfølte taknemmelighed til Norlys Vækstpulje og deres bestyrelse for at have tillid til vores vision og potentiale. Denne bevilling gør det muligt for os at realisere vores mål og bringe nye muligheder til vores community.

Vi ser frem til at dele flere detaljer om projektet og vores fremtidige planer. Hold øje med vores nyhedssektion for opdateringer.

Endnu en gang, tak til Norlys Vækstpulje for denne fantastiske mulighed!

Pull & GO kåret som Årets Handiprenør 2024

Spændingen blev udløst, da Pull & GO den 30-05-2024 blev kåret som Årets Handiprenør 2024. På en flot andenplads kom MyEpi, mens GladTeknik A/S sikrede sig tredjepladsen.

Dato: 30-05-2024

Handiprenør 2024

En meget glad stifter og CEO i Pull & GO, Mikkel Krogshede, tog sammen med medejer og CTO, Jonas Koefoed Petersen, imod førstepræmien på 50.000 kroner og direkte adgang til den førstkommende Nordea Start Up Match. De to øvrige finalister præsenterede også deres innovative virksomhedsideer og gik heller ikke tomhændede hjem. MyEpi modtog 20.000 kroner for andenpladsen, mens GladTeknik A/S på tredjepladsen fik 10.000 kroner.

Selv om de tre virksomheder tilbyder meget forskellige løsninger, fremhævede juryen nogle fællestræk:
"Der er tale om tre virksomheder, der på hver sin måde gør en stor forskel for mennesker med handicap. Og så er det tre virksomheder med et stort vækstpotentiale. Vi håber, at titlen som Årets Handiprenør vil kunne hjælpe dem med at gøre en forskel for endnu flere - også mennesker med både synlige og usynlige handicap," udtalte Helene Bløcher, chef for Business Banking i Danmark, på vegne af juryen.

Vi hos Pull & GO er utrolig stolte over denne anerkendelse og ser frem til at fortsætte vores arbejde med at gøre en forskel. Læs mere (link til https://www.nordea.com/da/nyhed/ny-opfindelse-giver-koerestolsbrugere-faerre-smerter-og-et-friere-liv

Årets Handiprenør 2024, Nordea Fonden

Patent Pending Løsning

Til højre ses illustration af vores state-of-the-art
trækfunktion. Med vores fleksible teknologi kan trækarmen let
tages af og sættes på, så kørestolsbrugere kan reducere deres skulder- smerter med +25% henover kun 6 uger.


Løsningen kan pt. anvendes under kontrollerede forhold af kørestolsbrugere og er bygget til ét specifikt hjulsæt. Løsning er fortsat under udvikling, men mangler blot afsluttende monteringsløsning.


Hold øje med virksomhedens SoMe for nyheder om produktion, sikkerhed og meget mere 

Pull & GO triumferer i Health-kategorien ved Venture Cup


Vi er stolte over at kunne meddele, at Pull & GO har gentaget succesen i det københavnske! I går repræsenterede Mikkel Krogshede og Jonas Koefoed Petersen fra Pull & GO Aalborg Universitet, AAU Studenterentreprenørskab og AAU Innovation ved dette års Venture Cup Denmark National Startup Competition. Teamet vandt kategorien Health og modtog en præmie på 20.000 kroner samt et samarbejde med McKinsey & Company.

National Startup Competition er en konkurrence for de bedste universitetsstartups fra danske universiteter. Her konkurrerer startups om kontante præmier, modtager feedback fra eksperter og bliver en del af et netværk af ligesindede iværksættere.

Vi takker mange gange for prisen og sender et stort tillykke til de andre kategorivindere Fireraven, Patentopia, Perfitech samt til den endelige vinder af aftenens hovedpræmie, BÆTA Carbon Solutions.

Vi ser frem til at fortsætte vores rejse og er spændte på fremtiden! Lær mere om Venture Cup her: Klik her (link til: https://venturecup.dk/nsc/)

Dato: 06-05-2024

modtager af NOVI Legatet 2024

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Pull & GO har vundet NOVI Legatet 2024. Dette prestigefyldte legat uddeles årligt til 9.-10. semesters studerende, der kan præsentere en bæredygtig forretningsidé med potentiale til at blive til en virksomhed på NOVI i Aalborg.


"Teamet bestående af Mikkel Krogshede og Jonas Koefoed Petersen har designet et innovativt værktøj, der kan reducere skuldersmerter hos manuelle kørestolsbrugere. Deres banebrydende idé og engagement har imponeret dommerne, som har fremhævet deres løsning som et eksempel på innovation og bæredygtighed" lød det fra dommerpanelet. 


NOVI Legatet blev overrakt ved Aalborg Universitets årsfest, og vi er utrolig stolte over denne anerkendelse. Se videoen herunder for at få et indblik i, hvordan vores værktøj virker, og hvad dommerne lagde vægt på i deres valg af Pull & GO som årets vindere af NOVI Legatet.

https://prod-aaudxp-cms-001-app.azurewebsites.net/media/mbcobjrn/aau-jubil%C3%A6um073-800px.jpg?width=960&format=webp

Pull & GO deltager i 'Når Innovation Lykkes - på tværs 2024'


Den 11/04 deltog vi i ‘Når Innovation Lykkes - på tværs 2024’ på SOSU Nord i Aalborg, hvor vi præsenterede vores aftagelige trækfunktion til manuelle kørestolsbrugere. Arrangementet gav os mulighed for at demonstrere vores innovative løsning til interesserede sundhedsfolk og fagspersoner.

Vi takker for de mange interessante spørgsmål, værdifulde inputs og de generelt meget positive holdninger til vores produkt. Denne feedback er uvurderlig for os i vores fortsatte udvikling.

En stor tak går også til byLink - Healthcare Innovation & Danish Life Science Cluster for at arrangere et fantastisk event. Vi ser frem til fremtidige samarbejder og fortsat innovation i sundhedssektoren.


Dato: 11-04-2024

Pull & GO

2023

Pull & GO Modtager AAU STARTUP LEGATET 2023


Før sommerferien 2023 modtog Pull & GO AAU Legatet af Aalborg Universitet og Det Obelske Familiefond på 250.000,- til at realisere drømmen om en fremtid fyldt med vores innovative velfærds- og sundhedsteknologiske produkter, som skal gøre livet for kørestolsbrugere lettere.

På INNOVATE modtog Mikkel og Jonas blomster og klapsalve ved den officielle overrækkelse i fint selskab af fem andre dygtige virksomheder og en flok businessmentorere, erhvervsfolk og professorer.

Der skal gå en stor tak til alle omkring Startup programmet!